Til aftensmaden sidder vi og sludrer – meget i munden på hinanden – men vi hører alligevel også efter hinanden.

Mor spørger:  ‘Hvad det er nu er hun hedder hende der synger sangene ‘Malene’ og ‘Jeg er en kegle’.’

Isabella vender prompte blikket mod mor og siger:  ‘Den hedder bare ‘Kegle’, mor, og hun hedder Sys Bjerre… (et par sekunders tænkepause og hun fortsætter) eller er det Medina?’

Mor svarer: ‘Det må være Sys Bjerre, for jeg kan godt lide de to numre, og jeg kan ikke så godt lide Medina.’

Hvor på Isabella promte svarer igen: ‘KAN DU IKKE ? ‘  med det mest mærkelige udtryk i ansigtet…  (hun kunne ligeså godt have sagt, at jeg ikke fattede en bjælde af noget som helst i denne verden..)