Jeg har set frem til denne cykling event et stykke tid, og har også trænet til det på landevejs-cyklen hele ugen før:-)
Til hverdag er jeg blevet meget mere glad for at køre mountainbike – vejene herovre er generelt i dårligere stand (lavere skat, færre penge til vedligeholdelse kombineret med hårde vintre), bilisterne er generelt ikke vandt til at dele vejene med cyklister, og et mindretal af bilisterne er decideret farlige. Men når der nu er en mulighed for at komme til noget som minder om et løb med politi support og dele af ruten lukket for biler, og mulighed for at køre i en gruppe, så skal jeg da med!
Med distancen på 130Km var det ca. 50% længere end jeg nogensinde har kørt før, og Jeg havde da også været bange for at gå kold til sidst. Men Jeg er ved at have fået bedre styr på den ernæringsmæssige side, både før og under turen, og det gik over alt forventning. Jeg kom i mål lige under 4 timer uden pauser, med det resultat at Stine og ungerne ikke var nået frem – min målsætning havde været omkring 4:20 eller 4 timer i absolut bedste fald. Det betød også at jeg kom i mål ca. 20 minutter før Antons – iørigt ret seje – Kung Fu lærer “Sifu David” 🙂
En fed oplevelse – det giver blod på tanden til mit store mål for i år – Centurion 160Km landevejs løb i Blue Mountains med næsten 2 vertikale km, her til september.
Anton fulgte mig hjem på hans Cykel – med masser af tilråb fra de andre cykelister – “I think he’s going to win”, sagt om Anton. Jeg har nok også set lidt brugt ud 🙂



Indlæg