Dagen er gået med en hurtig tur i poolen – dog kun børnene, da temperaturene er faldet til kun lidt over 20 gr. !

Herefter på hiking i Bruce Peninsula National Park. Vi gik en anden rute (parken er enorm og der er masser af km af stier at følge) end sidst vi var her. Denne gang gik vi først gennem skoven mod et kæmpe klippeudhæng over vandet. Her skulle man være lidt af en bjergbestiger for at kravle ned igennem et temmelig lille, men meget dybt hul i klippen for at komme ned at stå under det. Anton og Isabella og mor kravlede ned og op igen. Isabella og Anton var SÅ SEJE !

Vi fortsatte i skov og over stenstrand hvor vi fik bygget en masse med sten. Der gik helt sport i det. Imens hyggede Flora sig med at pakke alt ud af sin egen medbragte backpack. Det gjorde hun hver vi satte os og holdt et hvil. Det var også her slangerne lå og solede sig, men de var lynhurtige og svære at fange.

Herefter satte vi kurs mod grotten og nogle fantastiske udsigter. På vejen igennem skoven mødte vi frøen og rigtig mange kæmpe skovmyrer. Men stadig ingen bjørne..

Tilbage til Tobermory hvor vi fodrede ænder på havnen og spiste udendørs, inden vi kørte til campingpladsen og hyggede med bål, marshmallows og stjernehimmel.

En fantastisk dag med mange trætte ben til følge !