
Anton er blevet 8 år i dag, og det er som alle de foregående år, svært at forstå hvordan han lige pludselig er så stor. På alle måder.
Han er heldigvis den samme glade, legesyge, stor smilende og grinende dreng, der altid er frisk på en kildeleg, et board game, fjol og ballade. Men Anton er også følsom, kærlig og puttesyg, Mors hår-nuldrende dreng, og en dygtig og interesseret og nysgerrig dreng. Vi kan ikke forestille os noget dejligere !
Anton måler nu 124,50 cm og vejer 23,7 kg , så det er seriøst ved at være tungt at bære ham fra den store seng ind i sin egen!
Til morgen har Anton fået fødselsdagssange og pakker i den store seng. Anton fik sig lidt af et bjerg, der bl.a indeholdt ny tennis ketcher og bolde, spil, højttaler til værelset og cykelhandsker. Morgenmad med choco-crossainter og mango smoothie. Afslapning hjemme om eftermiddagen. Rispandekager til aftensmad og æble-kanel-tærte til dessert – alt på bestilling fra fødselsdagsbarnet selvfølgelig.













