Efter morgenmad på hjørnet af Broadway og 32th gik turen med Yellow cap til P-garagen, da alt børnenes tøj skisme var blevet liggende i en taske der..

Vi fik puttet tøjet i rygsække og så afsted med endnu en Yellow Cap downtown.

Blev sat af et sted tæt på havnefronten, gik vi rundt i hele distriktet, for at dreje af på Wall Street. Navnet har gaden fået idet Hollænderene opførte en lang væg midt ned igennem gaden, omkring down town, for at skærme sig fra de øvrige immigranter der ville ind i NY (oprindeligt New Amsterdam). Der er idag levn fra væggen i form af træstykker imellem brostenene, som er de gamle stolper til væggen der blot er savet af i gadeniveau.

Turen fortsatte til New York Stock Exchange, der ligger på hjørnet af Wall Street og Broad Street. På modsatte side af Wall Street står statuen af USA’s første præsident George Washington (1732-1799).

Ground Zero ligger ca. 10 min. gang herfra og skulle da også lige opleves. Der er dog ikke meget at komme efter, andet end den specielle stemning der hersker. En mindeskulptur til ære for de der mistede livet 11. sept.

Subway videre til TImes Squarre – børnene var ved at være trætte og vi havde jo lovet…

Først en tur i pariserhjulet i Toy’s R’ Us. Så gled Morten afsted på shopping i verdens største foto butik …..  hvilket han havde drømt om meget meget længe!

Børnebanden og mor endte på shop amok i Toy’s R’Us – ja det har børnene altså styr på! Inden vi vidste af det gik alle tre børn ud igennem den kæmpestore svingdør – med store fyldte poser i hænderne. Faktisk var det godt vi havde Flora’s klapvogn, for ellers havde vi ikke klaret den meget videre ! – Hvordan gik det lige til ?

Grillspyd til aften på Times Squrre, hvor vi fik os en længere hyggelig sludder med en snaksagelig kvindelig gadebetjent, der kunne fortælle os  om de forskellige  områder i NY, om filmoptagelser, kulturelle forskelle mm.

Tilbage på hotellet, hvor far stødte til igen – vel at mærke først efter butikkens lukketid.

Mange indtryk rigere, mange ‘legesager’ rigere og en hel del fattigere gik vi alle ud som lys.