Efter morgenmaden satte den store sandaljagt ind. Vi skulle finde nye sandaler til Isabella, da hun havde fået en vabel af sine ellers elskede klipklapper i går. Det er nu engang mest effektivt at shoppe i mindre hold, så vi splittede op i 2 hold – far og Anton og Flora. Og sandalholdet – Isabella og mor.

Far og Anton faldt over noget vejarbejde ***** og køber blinkesko til Anton

Efter en nogle lidt slow første 20 min. kom Isabella og mor virkelig i det rette mood, og hentede ikke mindre end to par sandaler til Isabella – og to par sandaler til mor – på mindre end 15 min. – Men så var vi også klar !

Vi mødtes med hold et igen, og til vores overraskelse havde de også lige nået at shoppe (endnu) et par kondisko til Anton! OK ikke bare kondisko – blinkesko – der straks blevet demonstreret for Isabella og mor på 7.Av. – åhhh de er hurtige..

Vi tager allesammen subway til down town, hvor går rundt i Battery Park og får en is mv. Vi ser bl.a. denne skulptur der stod ved siden af World Trade Cnter’s The Twin Towers.

Herefter tager vi gratisfærgen til Staten Island, hvor vi sejler lige forbi Statue Of Liberty. Imponerende som hun rejser sig i højden ved indsejlingen til New York City, og byder velkommen til ‘det frie land’.

Subway direkte tilbage til aftensmaden der af børn og far tages med op på hotellet, hvor de hygger resten af aftenen, med Littest Pet Shop, læsning af nye bøger og fægtekampe med de sidst erhvervede lyssværd.

Mor har fået alenetid og shopper igennem om aftenen…  aahhhh det var godt og meget effektivt !
Da der er ro i børneflokken (de er gået omkuld) stikker far af på nat-foto session til Brooklyn…  ******