I dag da vi tømte postkassen var der et meget stort brev. Det var til Isabella. Isabella har ellers to dage i træk fået fine fine breve fra Augusta, og nu denne store kuvert fra hele 1. a.

Brevet var fyldt til randen med små breve og bøger og tegninger og papirklip og søde søde hilsner. Alt sammen lavet af alle børnene i Isabella’s gamle klasse i Danmark. Isabella blev meget rørt og brugte meget lang tid på at pakke ud og kigge og læse det hele – Tusind Tak til alle de dejlige venner hun har i Danmark ! Isabella længes hjem og tæller ned til Danmarks-ferie i juli.