Så blev det dagen hvor Canada fejrer deres selvstændighed – Canada Day.
Dette gøres i stor stil med små flag i alle indkørsler, mange kører med flag på bilerne, og det fejres med alverdens arrangementer rundt omkring i byen.
Det største arrangement er meget tæt på hvor vi bor ved Columbia Lake. Der var opstillet de første 15 forskellige hoppeborge/rutchebaner, en masse forskellige boder med bl.a. scientist boder. Især den med sten, forsteninger og afstøbning af Dinosaurus fodaftryk tog kegler hos Isabella og Anton. Livemusik på en stor scene og masser af mad og drikke.
Vi snuppede cyklerne, spændte raceren bagpå og susede afsted til feststemning, leg, picnic og festfyrværkeri.
Da fyrværkeriet sluttede kl.22.40 cyklede vi alle mand hjem med en sovende Flora i raceren… det var også to trætte store børn, der kl.23.10 lige skulle fyre et par raketter af med far derhjemme, inden de skulle i seng…



Indlæg