Så kom den endelig – dagen hvor mor og børnene skulle afsted til Danmark på ferie.
Vi sagde farvel til far i Toronto lufthavn… det var ikke helt let at sige farvel for fire uger – hverken for far eller os.
Vi var havde heldigvis masser af tid. Og det med tiden blev vigtigt endnu en gang, da vi gik igennem den første security kontrol. Her blev Antons tigertrolley nemlig taget til siden og blev rodet igennem. De ville konfiskere det meste af indholdet da det var våben ? Vi taler her om tre stk. lyssværd af plast, to skum-sørøverpistoler og en sæbeboble pistol.
Anton var meget meget tæt på at fælde en tårer, så vi måtte høre om det kunne lade sig gøre på anden vis, at få guldet med til Danmark. Og det kunne det skam. Så skulle vi blot tjekke det ind som bagage..
Så det gjorde vi – ud i check ind-køen igen og igennem security igen…
Men så gik resten af turen også uden gnidninger. Vi hyggede og børnene fik sovet en smule undervejs. Dog havde Flora voldsom diarre og rød numse, så vi måtte skifte mange mange bleer undervejs.
Det var ren fornøjelse af have alle tre børn med.




Indlæg