Flot flot efterårs vejr indbød til en tur i Waterloo Park, hvor der var ren middelalderstemning. Her var en masse mennesker der var iklædt tøj á lá middelalderen, og de spillede forskellige roller. En var konge, der var elverpiger, pirater, fattige koner, en bødel, kongens mænd, krigere osv.
Der var en masse aktiviteter for børn hvor de kunne storme en ‘ridderborg’ port med en træsvælle, de kunne høre historier, skyde med rigtig bue og pil, kæmpe med rigtige sværd, se fægtekampe, se hvordan de udkæmpede kampe i byens arena, se middelalder teater-underholdning mm. Selv en drage gik der rundt i byen.
Vi kunne også høre de mere saglige historier om hvordan de levede, se hvordan man lavede rustninger, se torturinstumenter, økser og sværd der havde været anvendt til henrettelser og høre om overtro og prøve gabestokken.
En masse oplevelser på en dejlig formiddag, sammen med Tracey, Søren og deres børn.



Indlæg