Anton var ude på vejen og testkøre sit nye skateboard til formiddag i det gode vejr. Flora lignede en der også gerne ville køre skateboard.

Kl.14 ankom vi til Bingemanns legeland, hvor Anton skulle holde sin fødselsdag for alle sine venner. En halv time senere væltede drengene ind ad døren, og der fuld tryk på fra første sekund. Vi spiste pizza, grøntsager, fødselsdagslagkage med selvlysende lys og popcorn, og var godt fyldte, da det var tid til at lege.

Anton var i fødselsdagstornadoen, og fik vundet slushice til hele banden, som blev indtaget lidt senere af de meget svedige drenge der havde raketfart på hele tiden. Tre timer senere, temmelig trætte og meget glade kørte vi hjem igen, efter endnu en god fødselsdagsfest!