Mor forlod hotellet kl.6.30 i morges. Alle sov, efter en nat hvor både Isabella og Far løb til og fra toilettet ustandseligt. Yep – fars tur startede sent i går aftes !

Løbet var helt fantastisk. Det var svært ikke at knibe en lille tåre, da jeg sammen med 45.000 andre løbere, løb over startlinien imens et mega bigband spillede ‘New York New York’ og alle løbere skrålede med…

Hele vejen blev vi modtaget med levende musik, klap, high five, smil og tilråb – det var en ren leg, og jeg glemte helt at jeg løb (indtil jeg var ved at glide, og forvred noget i venstre knæ, omkring de 18 km..) Hele New York City festede med os løbere !

Efter de 25 km blev knæet indimellem helt stift og jeg måtte gå indimellem… surt når jeg ellers aldrig har haft knæproblemer..  så tiden blev derefter…  men i mål kom jeg – igen en tåre – men denne gang nok mere af lettelse (og knæsmerter).

Hvilken fantastisk oplevelse jeg aldrig ville være foruden !

En meget træt og kold marathonløber vendte tilbage til hotellet sidst på eftermiddagen. Foto-heppeholdet lå fortsat underdrejet… medaljen blev dog beundret og mor fik kæmpe knusere !  …lige hvad jeg trængte til !