Formiddagen er gået med Nissebanden julekalender afsnit 24 i fjernsynet, og en hyggelig gåtur med kælkene rundt i nabolaget til gode venner, hvor vi har banket på dørene og delt ud vores konfekterier, lidt fotogaver mv. med ønsket om at alle børn og voksne måtte få en rigtig glædelig jul.
..og endelig blev det juleaften..
Vi spiste and fra grillen og ris a’ la mande – Anton fik mandlen, og udbrød et kæmpe Yaaahuu, da han pakkede Super Mario Bros spillet ud.
Julemanden snød heller ikke i år. Han kom imens mor vaskede lidt op, og far selvfølgelig var på toilettet… stor succes hos Anton og Flora. Isabella åbnede døren for julemanden, og vendte sig prompte om mod Mor og hviskede ‘ det er far ‘. Heldigvis uden at de to andre anede uråd. Da julemanden var gået, løb Isabella direkte i kælderen, åbnede døren til garagen og sagde – Jeg vidste det ! Til far der stod i julemandskostume og blev temmelig overrasket !
Så blev der danset om juletræet, pakket pakker op i massevis, spist en masse choko og konfekt og bare råhygget..




Indlæg