Vi sover rigtig godt i vores tipi, og om morgenen bliver vi budt godmorgen af dyrene der venter på os – så dejligt !

Til morgen var der en ekstra – som helst ikke skulle være ude i dagslys – en racoon – der ugen før havde snuppet nogle kaniner. Den sad i et træ, hvorunder Diesel (Rotweileren) vogtede, indtil sidst på dagen, hvor de skød den, da en sådan fyr som regel er aggresiv eller syg, og dermed farlig for mennesker – hvis den viser sigom dagen. Anton, Flora og Mor så på, imens Isabella og Far kiggede på heste imens det stod på. Men da lidt af en oplevelse.

Vi er snavsede og støvede som aldrig før, og det er på tide med et bad til alle i det lille badehus, inden vi tager på tur.

I dag har vi endnu engang været på vandretur – ca. 5 km – i skoven omkring Niagra Escarpment, som også er synlig her på Manitoulan Island.

Den store klippe rejser sig her, højt over vandoverfladen og vi kravlede op på toppen af klippen, hvorfra vi kunne se meget meget langt, og vi stod højere oppe end toppene på de 30-40m høje træer i skoven under os. Fantastisk udsigt over øen med de mange søer, med de mange øer, med mange søer og øer.

Bål, råhygge og en meget kælen killing der valgte at putte face to face med Flora i klapvognen ved bålet.