Tiden flyver – Anton er i dag 7 år, vejer 20,6 kg og måler 118 cm. Vores lille dreng !?
Anton er blevet fejret med morgenbord, flag, pakker, brusebadsboller med rosiner, hjemmebagte crossainter med choko og hvad der ellers hører sig til. Og det er ikke kun på højden vi kan se at Anton er vokset. Anton var helt anderledes omhyggelig med at læse sit kort fra mormor og morfa. Læste og grinede, kiggede på morfars wacky tegninger (som Isabella kalder dem) og grinede igen. Lidt efter begyndte han at åbne pakker. Han gav sig god tid til alle pakker og fik oven i købet spist ind i mellem. Han bladrede i sin nye kalender, læste i sine nye bøger, pakkede det nye sengetøj helt ud og bad om at få det på til aften, og selvfølgelig blev der leget med nyt spil osv. Det var en fornøjelse at se ! Han nød hver en pakke !
Efter frokost gik det løs med drengene i “Glow In The Dark” bowlehal. Stor succes ! Drengene hyggede, gamblede, legede, dansede og grinede. Og havde lige akkurat tid til pizza,cupcakes og fødselsdagssang for Anton, før det igen gik løs. Der var discomusik og god stemning fra vi kom til vi gik hjem.
Hjemme stod den på hygge og leg indtil aftensmaden – selvfølgelig bestemt af Anton – blev serveret – Risengrød og pandekager til dessert !
Anton fik selvfølgelig også historien af Far, om dengang han blev født – intet var overladt til tilfældighederne, og Anton elsker at høre om da han blev født og andre sjove historier fra han var lille. Afslutningvis sang vi hele 5 fødselsdagssange for Anton på hhv. Dansk, Engelsk og Fransk – sådan !
Så er der vist ingen tvivl om hvem dagen i dag handlede om, og der er heller ingen tvivl om at Anton nød hele dagen i fulde drag !























Indlæg