Anton havde igen inviteret mor med på tur med grade 1.

Denne gang gik turen til en af de første gårde i Waterloo-Kitchener – 177 år gammel (så egentlig ikke så gammel efter Dansk målestok). Her fik vi tur på vognen efter farmer Roger’s traktor, rørt ved høns og snakket om hvad vi får fra hønsene, og vi har lavet mad til hønsene og de andre dyr af tørrede majskolber.

Vi fodrede geder, svin og får med tørret græs og kvasede majskorn. Vi har snakket om hvad vi får fra de forskellige dyr og om hvilke frugter og grøntsager der vokser på gården, hhv. over og under jorden og hvor sunde de er. Endelig fik vi en smagsprøve på friskpresset æblecider og hjemmebagte græskarmuffins.

Som altid en hyggelig dag sammen med Anton og hans kammerater !