Arkiv med grinebidder univers

En Glad Mand

Her ses selvsamme kamera, der på sommerferiens hvalkigger tur gik i stykker pga. en voldsom påtrængende bølge.

Kameraet blev sendt til Canon, der sagde at det ikke kunne betale sig at reparere det  – ØV !

Morten skilte hele molevitten ad i atomer…  og det er ikke engang overdrevet ! Efter lidt frem og tilbage, bestilling af lidt bittesmå nye atomer, lidt mere frem og tilbage, lodninger mm. kunne en meget glad mand, igår aftes, konstatere at hans kamera igen virker perfekt !

Sådan ! Kom ikke her og sig han ikke er ingeniør til fingerspidserne !

Første Skoledag

Så kom den ‘endelig’ (hvis du spørger mor) og ‘da meget fedt’  (hvis man spørger Isabella og Anton). Vejret var super flot, sol fra en blå himmel og 19 gr. kl.8.00. De var selvfølgelig spændte begge to, men for Anton var det ekstra specielt, da han jo for alvor starter i skole nu.

Dagen startede for alle elever udenfor skolens indgang, hvor alle linede op foran den lærer de skal have som klasselærer i år. Isabella, mor og Flora fandt hurtigt Miss Stirling’ klassekø, og Hayley stod allerede i køen. De to piger var selvfølgelig glade for at se hinanden i samme klasse igen i år. Anton og far havde på nul komma fem fundet Mrs. Nelson med grade 1 skiltet, og Anton og far fik hilst på og snakket lidt. Mrs. Nelson er meget meget sød og kender Anton fra sidste år, så det rigtig godt.

Skolelederen bød velkommen og godmorgen til alle klassetrin og forældre, og alle eleverne svarede igen meget højt:  ‘Gooodmorning’

Vi sang alle nationalsangen’Ooh Canada’ som hele skolen gør det hver morgen når de møder kl.8.20.

Anton skulle lige have et kys af mor også, der stødte til ved grade 1, efter at have sagt farvel til Isabella. Vi sagde farvel til Aton også, og allebørnene gik i lange rækker efter deres lærer ind på skolen.

Mor synes underligt nok at det var lige så overvældende at hendes lille dreng nu for alvor er blevet en stor skoledreng, som dengang med Isabella. Der trillede godt nok et par tårer da, han bare vinkede til os, og forsvandt ind.

Mor hentede igen kl14.40 og der var højt humør. Anton og Isabella mente begge at deres nye klasser var bedre end de gamle, og at det var gået rigtig godt i dag. Stødte da også ind i Antons lærer, der sagde at hun var vildt imponeret over hvor meget og hvor flot engelsk han talte! Vi kørte hjem og lavede pandekager med sirup, is, sukker og citron – mums for en dag !








Terasse Trappe

Far trodsede vejret og fik lavet en dejlig trappe fra terassen ned til vores lille frimærkehave. Han nød vist lidt at have værktøjet fremme igen. For det blev ikke ved det. Der blev også fikset lidt bil og mountain bike senere på aftenen.



Køleskabs Makeover

…er måske et stort ord, men det pynter da gevaldigt, med de fine magneter der blev gjort færdige i dag.



Skoleklar


Vejret i dag bød også på en hel del regn, så det var alletiders chance for at pakke skoletasken til første skoledag i morgen.




Søren & Tracey

Søren og Tracey er flyttet ind i deres dejlige lejede hus i Cambridge, efter 2 mdr. i midlertidig lejlighed, så vi var inviteret til lækker grillmad og godt selskab. Anton og Isabella leger godt med Thomas, og Flora og Lulu hygger sig sammen. En super hyggelig eftermiddag og aften.

Vejret artede sig, så vi fik sol fra en næsten skyfri himmel, klar efterårsluft og flot lys.

Mor blev opvartet i hoved og r.., da hun tidligt i morges havde et styrt på løbeturen, og en hårt forvredet fod.







 

 

Regnvejr Og Kanelsnegle


Vi har fået september måneds efterårsvejr at mærke. Fra 35 gr. midt på ugen, slog vejret om i går, og vi har haft 14-17 gr., regn og blæst. UUfff for en omvæltning. Så vi fik hygget indenfor med kanelsnegle bagning. Arbejdsfordelingen er var klar – Isabella lavede dejen og Anton lavede remons. Isabella rullede ud og begge smurte guffet på. Alle i huset spiste !



Hvem Der Bare Havde 1000 Fødder…

…tænk hvor mange fine sko man kunne have på SAMTIDIG !

Snart Skolestart

I dag har skolen offentliggjort de nye klasser og klasselærer.

Vi var selvfølgelig forbi, og blev rigtig glade da vi så at Isabella igen i år skal have Miss Stirling og hun skal gå i klasse med Hayley – ja og så 12 andre piger, og kun 5 drenge !

Anton skal i Mrs. Nelson’s klasse, grade 1 med en masse nye drenge, så det skal nok blive godt. Begge børn glæder sig til på tirsdag, hvor det går løs igen!



Køleskabs Opdatering

Vi har alle tre arbejdet koncentreret på dette projekt i dag.

Vi har nøje udvalgt flotte retrostoffer. Vi har klippet. Vi har samlet og puttet og trykket og svuppet og skudt.

Og vi fik lavet 49 nye fine knapper klar til pålimning af magneter. Så nu bliver vores køleskab bare flot, festligt og farverigt !