Arkiv med grinebidder univers

Central Park

Vi hentede morgenmaden på det ‘sædvanlige sted’ lige nede på 7 Ave. Tog morgenmaden med i Subway’en på morgenmadsskovtur i Central Park. Vejret er i top – ca. 25 gr. til formiddag.

Hvilket overvældende fantastisk sted. Masser af plads. Masser af tårnhøje grønne træer. Masser af kuperet teræn i form af undergrunden der skyder klipper op, som er bevaret i naturlig form. Det kendetegner undergrunden i områderne Upper East Side og Upper West Side, hvor der som i Down Town er bygget meget meget i højden. Dette har ikke kunne lade sig gøre Midt Town, da undergrunden her IKKE er klipper. Så her er der ikke bygget nær så højt…  (højt er jo et relativt ord)…

Efter dejlig morgenmad gik vi på opdagelse i den enorme park, hvor man har fornemmelsen af, at den aldrig ender. Dog kan man, hvid man kigger op, se skyskraberene skyde op i hobetal bag alt det grønne.

Da Isabella og Anton hoppede rundt på nogle af de gigantiske klipper fik de pludeselig øje på en herlig skat… en kæmpestor vandlegeplads – jubiiii !

Her blev der leget og plasket til den helt store guldmedalje og alle tre børn var i deres ES. Flora var ikke til at stoppe til trods for det meget kolde vand. Solen bagte så vi blev i nogle timer, til sulten fik os til at pakke sydfrugterne og det våde tøj sammen, og gå videre.
Vi endte med et par hot dogs inde i parken i nødens stund, og tog direkte videre et stop med subway, til  et andet hjørne af Central Park – ‘Strawberry Fields’.

Opkaldt efter John Lennon der blev skudt her af en gal fan. Kun få meter fra hans hjem man kan kigge op på fra hans mindemosaik i parken. Mindemosaikken er opført af Italienere umiddelbart efter hans død. John Lennons kone har bestemt teksten i midten ‘Imagine’.
Der hersker en dæmpet, men alligevel højtidig stemning omkring mindestedet. Folk der kommer forbi nærer respekt og lægger stadig blomster og jordbær, billeder og hilsener på mindesstedet. Vi blev helt bevægede af at opholde os der.

Gik videre rundt i Central Park og nød vejret, is og naturen.

Subway videre til Empire State Building (rundt om hjørnet fra hotellet). Empire State Building er en 381 meter høj skyskraber bygget i art deco stil. Bygningen blev færdig i 1931, og var de næste 23 år den højeste menneskeskabte struktur.  Titlen som højeste bygning i New York bevarede den i 41 år indtil World Trade Center blev bygget. Efter angrebet den 11. september 2001, blev den igen byens højeste skyskraber. Empire State Building har 102 Etager, og anvendes i dag primært til kontorbygning, og er desuden med i adskillige film.

Efter en hel del kø og venten kom vi endelig op i højden 86. etage. Imponerende udsigt, hvor man rigtig kunne se hvordan Down Town tårnede højt, Midt Town er lidt lskavere bebygget og Upper East og West igen er fyldt til randen af sky-slikkende bygninger! Dog alt for mange mennsker der kappedes om udsigten. Men ok – derop det skulle vi jo, og som sagt – så gjort! Børnene og mor tog ned igen, imens far fortsatte turen – med New York By Night som næste fotoprojekt.

Far laver fotosesion ‘after dark’ fra Empire   ******

Mor og børn går tur tilbage til hotellet, efter lidt mad og flere ihærdige forsøg på at skyde en bunke ‘Yellow Caps’ i fart i møket.
Flora sover i klapvognen og vi andre går meget meget trætte omkuld med det samme på hotellet.

Down Town

Efter morgenmad på hjørnet af Broadway og 32th gik turen med Yellow cap til P-garagen, da alt børnenes tøj skisme var blevet liggende i en taske der..

Vi fik puttet tøjet i rygsække og så afsted med endnu en Yellow Cap downtown.

Blev sat af et sted tæt på havnefronten, gik vi rundt i hele distriktet, for at dreje af på Wall Street. Navnet har gaden fået idet Hollænderene opførte en lang væg midt ned igennem gaden, omkring down town, for at skærme sig fra de øvrige immigranter der ville ind i NY (oprindeligt New Amsterdam). Der er idag levn fra væggen i form af træstykker imellem brostenene, som er de gamle stolper til væggen der blot er savet af i gadeniveau.

Turen fortsatte til New York Stock Exchange, der ligger på hjørnet af Wall Street og Broad Street. På modsatte side af Wall Street står statuen af USA’s første præsident George Washington (1732-1799).

Ground Zero ligger ca. 10 min. gang herfra og skulle da også lige opleves. Der er dog ikke meget at komme efter, andet end den specielle stemning der hersker. En mindeskulptur til ære for de der mistede livet 11. sept.

Subway videre til TImes Squarre – børnene var ved at være trætte og vi havde jo lovet…

Først en tur i pariserhjulet i Toy’s R’ Us. Så gled Morten afsted på shopping i verdens største foto butik …..  hvilket han havde drømt om meget meget længe!

Børnebanden og mor endte på shop amok i Toy’s R’Us – ja det har børnene altså styr på! Inden vi vidste af det gik alle tre børn ud igennem den kæmpestore svingdør – med store fyldte poser i hænderne. Faktisk var det godt vi havde Flora’s klapvogn, for ellers havde vi ikke klaret den meget videre ! – Hvordan gik det lige til ?

Grillspyd til aften på Times Squrre, hvor vi fik os en længere hyggelig sludder med en snaksagelig kvindelig gadebetjent, der kunne fortælle os  om de forskellige  områder i NY, om filmoptagelser, kulturelle forskelle mm.

Tilbage på hotellet, hvor far stødte til igen – vel at mærke først efter butikkens lukketid.

Mange indtryk rigere, mange ‘legesager’ rigere og en hel del fattigere gik vi alle ud som lys.



New York City

Morgenmaden blev indtaget på meget traditionel vis på en Diner – Pioneer Diner – med american pancakes, strawberries, og burgers.

Vi kørte det sidste lille stræk og ankom i New York City 1½ time senere – Endelig! Mor havde ventet som et lille barn på dette øjeblik. Tog en dyb indånding – Aahhh, I’m ready New York!…

Vi var tidligt på den i forhold til at checke ind på hotellet, så vi parkerede DownTown i Soho – hvilket tilsyneladende ikke var svært at komme af sted med. Spiste lidt frokost på en fortovscafe, og indhalerede bystemningen, de mange mennesker og alle lyde og lugte, alt imens vi gik en længere tur i Soho og Little Italy og på Broadway.

Uundgåeligt måtte Mor da også kigge ned i de søndagsåbne kælder vintagebutikker vi passerede på vejen.
Pudsigt nok nåede vi også ind i en Appleshop (New Yorkerne kalder byen ‘The Big Apple’), hvor vi fik fingerene i MacBook Air… som levede helt op til forventningerne, og er stærkt placeret på Mors ønskeseddel.

Far og Isabella og Anton satte Mor og Flora og bagage af på Hotel Pensylvenia på 7th Ave. og 33th, og kørte til lWater Park for at langtidsparkere den røde bus (bilen). De tog deres første Yellow Cap tilbage til hotellet.

Ingen tid at spilde – børnene var meget spændte på at køre med SubWay. Så vi og vores første tur med Subway- et stop – til Times Squarre! Stort – meget larmende og crowded men fantastisk med spillemænd, musik, liv og larm…

Vi gik en tur på Time Squarre hvor vi måtte gøre holdt, da de viste en af fars yndlingsserier’s sidste afsnit på søjlen – LOST ! På hjørnet fandt vi så (mor’s trumf kort) – Toy’s R’Us i en udgave der ikke ses andre steder…  med pariserhjul og hele 3 etager, kunne børnene let tilbringe en uge herinde..   Man tror det ikke, men Littest Pet Shop, Hello Kitty, og Star Wars i vilde hyldemål! For ikke at tale om alle de andre sager i form af bamser, skolesager, lego, børnetøj – You name it ! Så vildt vildt meget børneland, så vi nåede ikke engang at prøve pariserhjulet, til trods for at vi blev til lukketid kl 21. Dette betød selvfølgelig lovning på endnu et besøg…

Et par kyllingespyd og hot dogs på gaden senere landede vi trætte men glade på hotellet!

Afsted På Ferie…

I dag kom så endelig dagen hvor vi drog afsted på tidlig Sommerferie, med første mål i New York City.

Vi kørte hjemmefra så snart vi alle var i tøjet, og spiste morgenmad på Oscar’s som er børnenes foretrukne restaurant i Kitchener – her laver de nemlig crossaint med røget laks specielt til Anton!
Herefter en køretur igennem området ved Niagara Falls hvor vi krydsede grænsen til US. Her havde vi et langt stop med kø i 1½ time på immigrationskontoreret, før vi kunne fortsætte vores tur videre syd-øst på, igennem Staten New York. Turen blev afbrudt af nogle lange stop med leg og løb. Flora hyggede sig specielt over de fine beplantede områder, med det karakteristiske røde bark. Super flot tur i dejligt vejr hele dagen og aftenen.

Klimaet og faunaen i Staten New York, er umiddelbart meget som i Danmark. Dog er her mere bjerglignende landskab, med meget meget store skovområder og masser af vildt. Rådyr, egern, vaskebjørne m.fl.
Vi bar tre tungt sovende børn i seng på et Motel hvor vi overnattede, ca. 80 km fra New York City.


Aftentur

Far er ikke hjemme til aften,  så børnene og mor cykler efter take away og cykler videre til legepladsen, hvor vi spiser og hygger.

Dejligt med bare tæer i græsset og i sandet.

På turen hjem så vi disse små søde Canadiske gæslinger der tullede rundt i græsset, og senere tog sig en svømmetur i søen.




Flora & Fia

En bar Frøken Flora hygger sig med dukke Fia i varmen.

Fia bliver kørt rundt i klapvogn, pillet i øjnene og krammet til den helt store guldmedalje.



Flora’s første Liberty bukser

Det var en glad mor der kunne konstatere at Flora’s første par Liberty bukser fra sidste sommer, stadig passede frøkenen. Mest fordi de er så fine til hende, men også fordi de er magen til Isabella’s og mor’s. Og endeligt fordi Flora har et specielt højt forbrug af tøj, og det er nu engang lettere bare at tage noget rent tøj på, end det er at vaske og tørre tøj når man er på ferie.

..og så lige en opdatering af Isabella’s gamle cowboy spencer – med liberty..

SøndagsHygge

en Duft Af Haven

Flora og mor er snart faste gæster på markedet tidlig lørdag morgen…  om ikke andet så for at hente lidt blomster hjem. Denne lørdag passerede vi en duft, som bragte os direkte til haven på Spurvevej – masser af syrener og de fineste små pinseliljer – det snuppede vi med hjem for at snuse mere til…

3 – D

Isabella har haft om 3 -D figurer i skolen, og de har bygget modeller af mini skumfiduser og tandstikker. Isabella havde sine modeller med hjem fredag, men ville gerne lave flere derhjemme. Så vi strøg ud og købte ind fredag eftermiddag.Lørdag morgen gik Isabella ombord i skumfiduser og tandstikker før morgenmaden…  det kan hurtigt gribe om sig, til at blive brokonstruktioner mv. !