Arkiv med grinebidder univers

i Haven


Børnene råhygger i haven og nyder stadig at have ferie !

Flora Smil !


Hjemme igen


Efter en lang dag, primært med ophold i den røde bus, lander vi igen hjemme i Waterloo, sidst på eftermiddagen.

Det er dejligt at være på ferie – men også altid dejligt at komme hjem igen!

Især børnene synes det var dejligt, at være hjemme, og fik lynhurtigt pakket deres nye sager ud, og var igang med at lege…

Hvaler

Vejret er ikke lovende. Det blæser en halv pelikan, og det er for koldt at tage på stranden som tiltænkt, og børnene har fået nok at byferie og massive indput i form af seværdigheder.

Vi pakker alt sammen i bilen, siger farvel til ‘Blue Dolphin’ og kører til Province town igen. Denne gang for at tage på hvalkigger sejltur.

Og vi bliver ikke snydt. Vi ser masser af hvaler. Humpback hvaler. Bl.a. ser vi en mor og en unge, og Morten får taget en masse gode billeder af hvaler og hval-haler i luften. Fantastisk at opleve disse kæmpe store dyr i deres rette element og frie til at svømme hvorhen de vil, lege og træne sig endnu større og stærkere.

Men søen er høj, og – tiltrods for indtagelse af to søsygetabletter – bliver Morten søsyg. Han er meget bleg og kan ikke rigtig tale af frygt for at…   og han blegner endnu mere da kameraet – pga. af overmanding af en bølge på dækket – slukker ned – og ikke vil tænde igen..

Vi andre er lidt ‘høje’ af al gyngeriet, og plask gennemblødte af alt det vand der væltede ind over båden, når vi stod på dækket.

Solen er dækket af skyer da vi 3½ time senere går i land, stadig meget våde, og nu også meget kolde.

Et hurtigt tøjskift og indkøb til lidt picnicmad, inden vi igen kører mod Canada.
Overnatter meget sent på dejligt motel.


Province Town

Kører efter morgenmad til Province Town, godt 30km. Byen ligger helt ude på spidsen af Capen.

Tuller rundt i den meget hyggelige by, der minder lidt om Skagen, hvor der er masser af turister, og masser af små hyggelige butikker, en hyggelig havn og strand.

Spiser på fortovscafé til frokost, hvor vi får forskellige kæmpestore dejlige salater. Mor får med frisk grillet tun – meget lækkert. Er endda så heldig at få opskriften med på den helt fantastiske dressing der var på salaten. Altid dejligt med ny inspiration til madlavningen derhjemme.

Opskrift:
Blandede grønne og røde salater
Fintrevet gulerod
Udhulede halve skiver agurk
Grillede tynde squash skiver
Tunbøf vendt i sesamfrø og grillet (stadig rå i midten) i skiver
Små aromatiske tomater i halve

Salaten blandes i skål

Dressing:
Sweet chili sauce
Rice wine gear
Rapsolie, koldpresset
Revet ingefær
Salt og pebber

(tilsæt gerne 10-20 dråber Tabasco)


Alle ingredienser blendes sammen.
Hældes over salaten eller serveres til.

Går tur på havnen, hvor vi bl.a. kigger ind på et Piratmuseum og får nærmere information omkring hval-kigger-ture.
Kigger ind i flere af de små kunsthåndværker huse der ligger på havnen. Isabella og Flora får fine håndlavede læderarmbånd, mens mor ser sig blind på et hjertevedhæng i rosaquarts.

Tilbage oppe i byen shopper børnene lidt legtøj og de voksne køber flere solbriller.

Spiser på ‘Blondies Place’ hvor der serveres lokale burgere friske fra fad!

Tilbage til Blue Dolphin hvor snakken går på hvad vi skal i morgen.

Cape Cod

Kører det sidste vej til Capen efter morgenmad på motellet.

Booker os ind på ‘Blue Dolphin’. Et motel med pool og hyggeligt skovområde udenfor de små rækkehuse.

Tømmer bilen for bagage, og kører på stranden med det samme. Men det er for koldt. Det står en iskold vind ind på stranden fra Atlanterhavet…

Tilbage igen på Motellet. Vi går en tur til poolen i stedet, og børnene bader og synes det er dejligt, men koldt.

Efter påklædning kører vi til en Lobster restaaurant, da det er det ‘Capen’ er særlig kendt for.

Spiser dejlig mad – Lobsters og spareribs og store hjemmlavede burgere til børnene – dejligt !
Er sent tilbage på motellet.

Brooklyn

Pakkede heldigvis det meste sammen igår aftes, så det kun er det sidste der skal smides i tasker her til morgen.

Morgenmad med efterfølgende check ud fra hotellet. Desværre er alt optaget på hotellet, så vi kan ikke blive et par nætter mere. Men vi ville helt sikkert aldrig få nok tid og dage i denne by!

Vi får fat på en stor yellow cap, der kan køre alle mand og bagage til parkeringshuset ved Park Side, hvor den røde bus holder og venter på os.

Den røde bus, med far som driver, tager os til Brooklyn, som far har oplevet by night, og gerne vil vise os andre.

Og vi bliver ikke skuffede. Allerede ved første øjekast har mor og Isabella fundet ønske-lejligheden på havnefronten!

Vi henter mad oppe i kvarteret og spiser vores frokost på havnefronten, hvorfra vi sidder og betragter hele Manhattan. Det er så overvældende et sted. Vi går tur i Brooklyn omkring havnefronten, der er et fantastisk flot sted, med superhyggelige, store townhouses på små smalle gader, hvor træerne lukker henover vejen. Så idyllisk og smukt. Alt er pænt og velholdt og der uden undtagelse blomster i krukker foran alle de flotte trappepartier, der fører op til de enorme hoveddøre i træ med slebne ruder i.

Vi er endda så (u)heldige at Anton træder i hundelort – med bare tæer, og en venlig dame der bor i huset vi står udenfor, tilbyder os at komme ind og vaske det af. Så fik vi også set et sådant hus indvendigt !

Det er tid til at forlade New York – mor synes det er helt vemodigt. På gensyn NY !

Vi kører videre mod Cape Cod. Overnatter på Motel efter meget lang tids søgen efter et ledigt værelse. Ringer rundt til moteller og hoteller fra byen Sandwich, som er langt langt ude på landet. Men hvor den ene store limo efter den anden passerer os …

Upper East Side

Morgenmads-picnic i Central Park igen. Råhygge i græsset med bare tæer ! Vejret er dejligt, men en del skyer for solen, så ikke helt varmt nok til at løbe våd omkring i ingenting på vandlegepladsen – desværre.

Videre med subway til Upper East side, for at finde frem til den berømte trappe udenfor Carrie’s lejlighed. ‘Ask a new yorker’ på Internettet, må i brug, for at finde det rigtige sted for optagelserne på trappen til Carries place.

Forbi to steder der begge er nævnt som locations. Carries berømte trappe siges at ligge på  238 på 72th mellem Park Av. og  Madison. Mor er kritisk – trappen ligner ikke rigtig…  Her opstilles og gøres ved, for at forevige et par billeder af mor – og lidt af børn – på ‘trappen’. Vi finder efterfølgende ud af at det ikke er ‘10.000 US Dollar pr. optagelse trappen’men formentlig en af de andre 4 locations de har anvendt i filmen. Øv bøv, bedre held næste gang – helst meget snart !

Subway tilbage til  Times Squarre, hvorfra far, Isabella og Anton tager subway videre til 14th. I dag er det nemlig deres omgang biffetur. De ser den nye Shreek 4, som vi har set reklamer for overalt i NY. ******

Mor og Flora shopper lidt rundt midtown, og en tur med yellow cap til down town. Ender dog igen på hotellet efter spisetid.

Lidt senere kommer biffe-gængerne hjem på hotellet med is til mor – MUMS!

Premieredag SATC 2

Mors første tanke om dagen i dag falder naturligvis på premieren for ‘Sex And The City 2’.

Starter dagen med at hele familien shopper lidt rundt Midttown i området tæt på hotellet 33th. og 7Av. og 6Av. Anton forelsker sig fuldstændig i det sejeste skateboard fra BillaBong butikken, (mon man kan være så heldig at forældrene tænker på fødselsdag allerede ?)

Isabella har ønsket en shoppetur med mor alene, så efter nogen tid deler vi igen hold. Og Isabella er meget klar på hvad hun går efter…  efter kun en time havde hun købt såmeget tøj i GAP butikken, at vi slæbte os videre mod ‘legetøjsbutikken’, som selvfølgelig også skulle aflægges et besøg. Adskillige poser (og penge) senere mødes vi alle igen på Times Square.

Far og Anton og Flora shopper til Anton. På hemli’ mission i GAP butikken på 34th og 6th Av. *******

Herefter havde far en god idé…..

Far og børn tager aftensmad med tilbage og Råhygger på hotellet…. imens tager mor i biffen og ser SATC 2 – på 38th. og 5Av.

Herligt herligt, mor nød det hele 110%. En god Starbucks kaffe og en pose M&M’s og så en rigtig tøse, veninde- film af klasse. Filmen var god, sugede alt råt! Mor hygge i verdensklasse ! Så mor kunne næsten flyve tilbage til hotellet ca. 2½ time senere i silende øsende regnvejr og fantastisk højt humør!

Købte frozen yoghurt med hjem til hele banden på hotellet.

Statue of Liberty

Efter morgenmaden satte den store sandaljagt ind. Vi skulle finde nye sandaler til Isabella, da hun havde fået en vabel af sine ellers elskede klipklapper i går. Det er nu engang mest effektivt at shoppe i mindre hold, så vi splittede op i 2 hold – far og Anton og Flora. Og sandalholdet – Isabella og mor.

Far og Anton faldt over noget vejarbejde ***** og køber blinkesko til Anton

Efter en nogle lidt slow første 20 min. kom Isabella og mor virkelig i det rette mood, og hentede ikke mindre end to par sandaler til Isabella – og to par sandaler til mor – på mindre end 15 min. – Men så var vi også klar !

Vi mødtes med hold et igen, og til vores overraskelse havde de også lige nået at shoppe (endnu) et par kondisko til Anton! OK ikke bare kondisko – blinkesko – der straks blevet demonstreret for Isabella og mor på 7.Av. – åhhh de er hurtige..

Vi tager allesammen subway til down town, hvor går rundt i Battery Park og får en is mv. Vi ser bl.a. denne skulptur der stod ved siden af World Trade Cnter’s The Twin Towers.

Herefter tager vi gratisfærgen til Staten Island, hvor vi sejler lige forbi Statue Of Liberty. Imponerende som hun rejser sig i højden ved indsejlingen til New York City, og byder velkommen til ‘det frie land’.

Subway direkte tilbage til aftensmaden der af børn og far tages med op på hotellet, hvor de hygger resten af aftenen, med Littest Pet Shop, læsning af nye bøger og fægtekampe med de sidst erhvervede lyssværd.

Mor har fået alenetid og shopper igennem om aftenen…  aahhhh det var godt og meget effektivt !
Da der er ro i børneflokken (de er gået omkuld) stikker far af på nat-foto session til Brooklyn…  ******