Arkiv med grinebidder univers

Julepynt

I dag har vi fundet julesagerne frem fra kælderen og som altid er det jo dejligt at gense alle de hyggelige sager.

Så venter vi spændt på om der flytter en nisse ind i december måned.

TøseFødselsdagsFest

Isabella har holdt fødselsdag for veninderne.

7 tøser til velkomstdrinks, Middag ude, Happy Feet 3D i biffen, cupcakes og varm kakao, fødselsdagsang med cha cha cha, gaver i massevis, og endelig sleepover over hele gulvet. Og sidst men ikke mindst tøsesladder, store grin, hvinende hvin, høj sang og store smil !

En fantastisk hyggelig og sjov fødselsdag, ligesom Isabella ønskede sig !

 

50 Ribbon

Anton har i dag fået ribbon for at have læst 50 aftener siden start i gr. 2. – lidt stolt var han !

Snart..

..er det december..  vi er så småt begyndt at forberede hygge..

Tæpper

Vi sidder ved spisebordet og taler om dyrene i haven og om at vi ikke har set noget til Alvin i en uges tid.

Vi taler om at han måske er gået i hi for vinteren og forklarer Flora at Alvin nok har lagt sig til at sove, hvortil hun prompte siger

” med sin egen tæppe “

..selvfølgelig ligger Alvin da og putter med sit tæppe !

” i sin egen seng”  tilføjer Flora så…

Kalendernisserne

Spændende post lå i postkassen i dag, da Anton tømte den.

En stor kuvert fra kalendernisserne…  og det var næsten ikke til at holde ud, at vi først skulle hente Flora i dagpleje før vi kunne åbne den. Den var nemlig til Isabella, Anton og Flora…

Endelig blev den åbnet og der var julekort, julekalendre til Isabella og Anton og en bog til Flora – der er blevet nærstuderet hele dagen – om en lille fræk elefant og  Orla frøsnapper film – ren råhygge til december!

– da Anton skulle fortælle Far om pakken, sagde han uden at blinke, at den var fra Mormor og Morfar ??  Hvor har han dog det fra ??

 

 

Vinter ?

Lidt fint hvidt pyntede her til morgen på terrassen, frostgrader hele dagen, paperwhite blomster og vi har fundet Flora’s  lammeskindsfutter fra EMU frem

  – nu er vinteren lige om hjørnet !

Lillesøster til Storesøster

Isabella beder Anton om noget hun meget gerne vil have af ham og siger “please, please, please” mens hun ser meget bedende ud…

Flora som kommer forbi og ved ikke helt hvad Isabella’s bedende ansigts udtryk betyder, kigger trøstende på Isabella og siger så:

Don’t worry honey, Fora’s right here !

Watch Out

Pludselig høres der meget meget højt råb:

WATCH OUT  –  FLORA*S JUMPING !

 

SNE & PANDEKAGER

I morges stod vi op til det første tynde hvide lag, der smukt var faldet over natten.

I løbet af dagen kom der endnu nogle snebyger, men temperaturerne om dagen tillader det endnu ikke at blive liggende.

Da Isabella og Anton kom hjem fra skole og det sneede vildt blev vi hurtigt enige om at det var pandekage vejr.