Arkiv med grinebidder univers

Bondegård


På markedet fandt Farmor denne fine lille bondegård med fire små bløde dyr til Flora. Dyrene har lyd når man trykker dem på maven. Flora er meget glad for sin bondegård, og så er det jo smart at den har håndtag, så hun kan bære den rundt og have den med alle steder !

Farmers Market

Farmers Market er altid så hyggeligt. Specielt en forårsdag hvor solen varmer, er der en helt speciel dejlig stemning.

Vi har smagt på æbler, melon og en masse mere. Købt grøntsager, frugt, the, spegepølser, sirup og andet godt.

Så nu har Farmor lidt at tage med hjem til Farfar.

Flora fandt selvfølgelig markedets eneste vandpyt, og trampede rundt i den til morskab for en del andre end hende selv.

 

 

OverStor

Vi sidder og taler om hvad man vil være når man bliver stor, da de har talt om det i Anton’s klasse i dag.

Jeg spørger Anton hvad han vil være og han svarer   ‘ det er jeg ikke nået til endnu’ .

Jeg kigger på ham og siger ‘ det er også svært…  jeg ved heller ikke hvad jeg vil være når jeg bliver stor…  ‘

…hvortil Anton spærer øjenene op og griner…   ‘ Jamen du er jo OVER STOR ‘  !

 

 

Kort efter spørger jeg Farmor om Anton sagde ‘OVER STOR’  eller  ‘OVER GAMMEL’

– hvortil Anton fra stuen svarer  ‘ Det er kun Farmor der er OVER GAMMEL’  !

 

Sing It


Anton og Isabella har givet den gas med mikrofonen og sunget Hannah Montana, Billy Ray og andet i deres nye Wii Sing It spil her til aften.

Flora 2 år

 


 

I dag er det to år siden, at vi i Danmark havde årets første rigtige forårsmorgen og forårsdag, og vi fik vores skønne lille Flora pige.

Flora er stadig den samme glade pige, der nu blot er vokset til nu at veje 11,5 kg og måler 84  cm.

I dag er Flora blevet fejret med Farmor på besøg, Mormor og Morfar på Skype, fødselsdagssang, lys der blev pustet ud i et pust, kage, balloner, dejlige gaver, pandekager med is og melonhjerter.





Elmira Syrup Festival

Elmira Syrup Festival er en af verdens størte og finder sted i en lille by Elmira, 15 min.  nord for Waterloo.

Farmor skulle selvfølgelig med på sirup festival, med marked, mad og sugarbush tour.

Vi kørte med traktorvogn fra parkeringen til centrum af festivalen, og så var der allerede højt humør. Vi fandt forskelligt til frokost, bl.a. røgede grillede kalkunlår, majskolber og pull pork sandwich. Meget lækkert, og ventetiden i de lange køer værd.

Herefter gik turen med bus og traktorvogn til en nærliggende Sugarbush, hvor vi så hvordan de tapper sirup fra Ahorntræerne med både spandemetoden og det sidste nye slange-opsamling. Hvordan vandet dampes fra ved kogning. Faktisk skal der 30-40 enheder saft fra træ, til at lave en enkelt enhed færdig sirup. Hvert træ giver ca. 40 l  saft pr. år (så altså ca. 1 liter sirup pr. træ pr. år). Efter kogning filtreres siruppen og hældes på flasker og dunke klar til salg. Simpelt og SØDT ! Selvfølgelig var der også smagsprøver.

Der blev lavet kettle corn – popcorn i en kæmpegryde over bål – og dette var et hit !

Endelig tilbage i Elmira gik turen rundt på markedet, hvor Flora forelskede sig i den røde Nemo-fiske-hue, som hun havde på resten af dagen. Da vi efter endnu en traktortur, godt trætte alle mand efter 8 timer udendørs i superflot solskinsvejr, var hjemme igen, så Flora endelig sig selv i spejlet med Nemo-fiske-huen på og udbrød – Waauuuu – alt imens hun så meget tilfres ud med sig selv !

En skøn dag udendørs med masser af sol og vind i kinderne !

The

Farmor har haft lidt bestillinger med fra Danmark. Bl.a. yndlingsthe’en som vi allerede har drukket mange kopper af.

 

Farmor På Besøg

Der er højt humør hos Anton og Isabella. I går hentede vi Farmor i lufthavnen, og hun skal være her i 8 dage. Det er så dejligt med besøg. Der bliver spillet OLSEN til den helt store guldmedalje, malet vinduesdekorationer og Farmor læser højtlæsning til godnat. Så bliver det ikke meget bedre.

Gækkebrev

Den første april fandt Anton dette brev i postkassen – uden afsender på !

Anton sagde med det samme – Det kan være det er et gækkebrev…  måske er det fra Mormor & Morfar !

Vi snakkede lidt om at det jo også kunne være en Aprils-nar …

Men da det blev åbnet og Isabella havde læst brevet højt, og vi så de ægte tørrede vintergækker, var hun ikke i tvivl  det er Mormor’s skrift og det passer med prikkerne…

Et minut efter ringede de til Mormor & Morfar. Morfar måtte efter nogen tid indrømme at de havde gættet rigtigt…   så nu vanker der påskeæg !

Uden Ble

Så har Flora fra den ene dag til den anden kvittet bleen. En lille sød numse i rigtige trusser…