Arkiv med grinebidder univers

På langtur

Flora og mor og Bertil har været på langtur i dag. Vi har gået ned til Mormor og Morfar og Bertil har vist vejen af alle de små ufremkommelige stier langs vandet.

Det var ikke lige noget for klapvognen, men ved fikerihavnen overgav mor sig, bar klapvognen med Florapigen i, så Bertil kunne få lov at springe i vandet resten af vejen.

Vi blev til lidt frokost og hyggede lidt i den fantastiske dejlige have inden vi gik hjemad igen – denne gang ad de etablerede stier og veje.


Café og Jungleliv

I dag har Isabella og Anton overnattet hos Farmor og Farfar, så Flora og mor har sovet længe – til kl.11  (dog skal det bemærkes at Flora ikke gik i seng før kl.02.15).

Vi har været ved vandet med Bertil to gange i dag ig leget i siv-junglen. Ind imellem var vi nogle timer i Roskilde og kigge lidt ud og nyde en lækker tun-mousse på Café Satsmo. Ren råhygge!




Koldskål

Så fik vi det – koldskål med kammerjunkere… nydt på Onkel Morten og Agnetes terasse.

Det blev i første omgang til en købeversion, da det skulle gå meget stærkt. Vi har dog købt stort ind til den gode gamle hjemmelavede version…


Koldskål:

6 pastauriserede æggeblommer

sukker

vanillepulver  (Urtekram)

2 liter kærnemælk

citronsaft

Karen Volf’s kammerjunkere


Afsted Til Danmark

Så kom den endelig – dagen hvor mor og børnene skulle afsted til Danmark på ferie.

Vi sagde farvel til far i Toronto lufthavn…  det var ikke helt let at sige farvel for fire uger – hverken for far eller os.




 

Vi var havde heldigvis masser af tid. Og det med tiden blev vigtigt endnu en gang, da vi gik igennem den første security kontrol. Her blev Antons tigertrolley nemlig taget til siden og blev rodet igennem. De ville konfiskere det meste af indholdet da det var våben ? Vi taler her om tre stk. lyssværd af plast, to skum-sørøverpistoler og en sæbeboble pistol.

Anton var meget meget tæt på at fælde en tårer, så vi måtte høre om det kunne lade sig gøre på anden vis, at få guldet med til Danmark. Og det kunne det skam. Så skulle vi blot tjekke det ind som bagage..

Så det gjorde vi – ud i check ind-køen igen og igennem security igen…

Men så gik resten af turen også uden gnidninger. Vi hyggede og børnene fik sovet en smule undervejs. Dog havde Flora voldsom diarre og rød numse, så vi måtte skifte mange mange bleer undervejs.

Det var ren fornøjelse af have alle tre børn med.

11 år

I dag skal jeg afsted med hele børnebanden til Danmark. Men i dag er det også 11 år siden at jeg mødte Manden min. Vildt !

(billedet er dog fra sidste sommer)

Canada Day

Så blev det dagen hvor Canada fejrer deres selvstændighed –  Canada Day.

Dette gøres i stor stil med små flag i alle indkørsler, mange kører med flag på bilerne, og det fejres med alverdens arrangementer rundt omkring i byen.

Det største arrangement er meget tæt på hvor vi bor ved Columbia Lake. Der var opstillet de første 15 forskellige hoppeborge/rutchebaner, en masse forskellige boder med bl.a. scientist boder. Især den med sten, forsteninger og afstøbning af Dinosaurus fodaftryk tog kegler hos Isabella og Anton. Livemusik på en stor scene og masser af mad og drikke.

Vi snuppede cyklerne, spændte raceren bagpå og susede afsted til feststemning, leg, picnic og festfyrværkeri.


Da fyrværkeriet sluttede kl.22.40 cyklede vi alle mand hjem med en sovende Flora i raceren…  det var også to trætte store børn, der kl.23.10 lige skulle fyre et par raketter af med far derhjemme, inden de skulle i seng…



Dancing Queen

Så har mor lige fikset et tyl skørt til Isabella efter meget bestemte ønsker om farver og udseende.

Isabella var meget tilfreds med resultatet – og for en gang skyld stillede hun hellere end gerne op som Dancing Queen !




morgenmadsfest

Vi spiser morgenmad og nyder at vi har god tid. Der er god musik på radioen.

Så hvorfor ikke snuppe en dans på spisebordet ?

…pludselig rejser Flora sig fra sin stol, men ikke for at kravle ned… nej nej, hun træder lige så selvsikkert op på spisebordet til stor jubel for sine søskende og begynder at danse ! Hvilken fest !  Øjj hvor vi fik grineflip !






sommerferie

Den første dag i børnenes sommerferie er gået med at sove længe (læs til kl. 7). Isabella har dog sovet helt til kl.7.45.

Vi mødtes med far til frokost, og spiste lækre juicy burgere udenfor – det er dejligt at have far tæt på selvom han er på arbejde. Vi fulgte far tilbage på arbejde, og det blev til disse tre skønne buketter Isabella plukkede på vejen tilbage.

Anton fandt denne faktastisk flotte sten – som måske er sjælden…



… fars kamera…

Hvalkigger turen blev en dyr omgang…  da en stor bølge overmandede os alle på dækket af båden, kom kameraet på det nærmeste under vand. Og det var mere end det kunne tåle.

Det har været sendt til rep. hos Canon, og er lige kommet tilbage..  de mener ikke det kan betale sig at reparere det …  øv bøv, surt show ! Far er ked !