Arkiv med grinebidder univers

Ferie nærmer sig

I nat er der landet små 10cm sne…  og sneen vælter fortsat ned…

Så efter sneboldkamp med Anton på vej til skolebuusen, hygger Flora og Mor indenfor og har lige bagt en ny omgang småkager…  men så kunne de ikke allesammen være i den dåse Flora havde valgt…  og så blev vi nød til at spise en del…  mon de holder helt til ferien starter i eftermiddag ?

Børste Tænder


Flora elsker at børste tænder, og hun går meget omhyggeligt til værks.

Også når hun skyller børsten og putter tandpasta på for 4. gang.

 

Green Smoothies!



Her til morgen har vi kastet os over endnu et sundhedstiltag – Green Smoothies ! (i endnu et forsøg på at komme ovenpå)

Og det var et stort hit. Flora havde lynhurtigt bundet sin smoothie, og bad om mere, så vi måtte have gang i blenderen igen.

Første forsøg var med frisk spinat, banan, æble, citron, vand og kanel. Og der købt ind til flere forsøg i løbet af weekenden og børnenes March break.

 

Pandekagedag


I gamle dage skulle kristne faste i 40 dage op til påsken. Dagen, inden fastetiden begyndte, blev spisekammeret tømt for de madvarer, som ikke måtte spises under fasten og ikke kunne holde sig. Det var bl.a. hvidt mel, æg, mælk og smør. Ingredienserne blev brugt til at lave pandekager af, og derfor kom dagen til at hedde Pandekagedagen.

I Danmark er Pandekagedagen også blevet kaldt ”hvide tirsdag”, fordi hvidt mel og mælk var blandt de ting, man skulle holde sig langt væk fra i fasteperioden. Her stod menuen nemlig kun på fisk, grød og grovbrød.

I dag er det ikke længere en del af kristendommen at faste i 40 dage, men Pandekagedagen er blevet hængende som en hyggelig og velsmagende tradition, særligt i engelsktalende lande. Her hedder Pandekagedagen ”Pancake Day” eller ‘Shrove tuesday’.

Her har vi selvfølgelig ikke ladet denne tradition passere ubemærket forbi, så desserten i dag, var pandekager  – så mange man kan spise !

Her har vi af gode grunde lavet tre slags pandekager. Den traditionelle pandekage af æg, mælk, hvedemel og smør, den med soyamælk og den ‘hvide-fri’ af modne bananer, æg og masser af vanille (sidstnævnte serveret med kanel). Alle tre slags falder i god jord her i huset. Faktisk så god jord at der blev konsurmeret hhv. 8 stk. af Isabella, 7 stk. af Anton og 6 stk. af Far og 4 stk. af Mor. Flora er fortsat feberramt, og havde ikke lyst til pandekager.

Og så har vi endda en stak tilbage til i morgen..

Lammehår

Det er svært at forstå, at Flora’s fine, glatte hår kan se sådan ud efter en nats søvn. Ikke desto mindre er det mere reglen end undtagelsen.

Småkager

Flora og mor har bagt endnu en omgang af de gode småkager som vi spiste i går til fastelavn.

Da Flora først smagte en sagde hun højt: Mmmm good , yummi yummi !

Opskrift:

Mandler, blendes

Æggehvider og stenfri friske dadler (og evt. abrikoser) blendes

Kokosmel og vanille pulver

Alt blandes til en meget fedtet dej.

Formes i hånden til små flade klatter i str. småkage, sættes på bagepapir og bages midt i ovnen på 120gr. i ca. 12 min.

 

Fastelavn Er Mit Navn

 

 

Så holdt vi fastelavnsfest i sol, sne, ca. – 7 gr. og en kold kold vind. Heldigvis stoppede det med at sne sidst på formiddagen.

14 udklædte børn slog katten af tønden (som var blevet kreeret aftenen før, da det ikke er til at opdrive en fastelavnstønde i Canada), imens de voksne heppede, og det var et stort hit, også for alle de børn, der aldrig har fejret fastelavn før. Tønden blev smadret og der var små poser til alle.

Inde i varmen fik vi kronet en kattekonge – Stewart og kattedronning – Hayley.

Så var det tid til at varme sig på varm kakao med flødeskum, kaffe, the og fastelavnsboller i massevis.

Bagefter legede vi ‘bide til bolle’ , og der blev grinet mere end der blev spist bolle. Og selvfølgelig spiste vi lakridssnørebånd uden hænder – altid et hit.

Der blev leget, danset disko, lavet stunts, hygget og snakket og det var en super dejlig lang eftermiddag, der sluttede med at alle børn fik et hjemmegjort fastelavnsris med hjem, så de kunne rise deres forældre op mandag morgen…  men mon ikke der er mange trætte børn der skal vækkes i morgen tidlig ?











 

Get the Flash Player to see this content.

BadePige

En dejlig pige der lige har været i bad !

 

FastelavnsKrea


I eftermiddags har vi startet på forberedelserne til fastelavn. Tracey og børnene har været her med grene til ris og pynt, og så gik vi ellers om bord i fjer, glimmer, silkepapir og karton – lige noget der passede Isabella og Lulu.

Legestue



Flora (og mor) er begyndt at gå i legestue. Her kommer en masse børn (og voksne) for at lege med andre børn. Der er rytmik, sang, maleværksted, læsehjørne, legekøkken, klippe-klistre og en masse legetøj. Så Flora var i hopla hele formiddagen, og oplevelsen blev ikke dårligere af at hun hun havde sin egen lunchbag med – helst ligesom Anton og Isabella har når de går i skole Ü